Folkemødet på Bornholm: Er den søvnige kaptajn mere sikker end det førerløse skib?

  • Allinge, Bornholm

Grib mulighederne! - er overskriften for GTS-nettet- og Innovationsnetværk Danmarks telt på folkemødet på Bornholm.

Her vil der være arrangementer både torsdag d. 16. juni og d. 17. juni 2016. 

Torsdag klokken 18.30-20.00 er TINV arrangør, når der debatteres: 

Er den søvnige kaptajn mere sikker end det førerløse skib?

Skibsfarten har været langsom til at indføre nye IT løsninger, men står overfor et gennembrud i de kommende år. Der tales om e-navigation, Maritime Cloud og på sigt også det førerløse skib, hvilket kan være med til at øge sikkerheden. Men systemerne åbner også op for risiko for cyberangreb, nedbrug og andre trusler. Hvor langt er vi ift. digitaliseringen af skibsfarten og hvad er fordele og ulemper?



Debatten vil tage udgangspunkt i tre debattører: 

Direktør Fritz Ganzhorn, Søfartens Ledere

"Teknologi bliver til kommerciel og samfundsmæssig virkelighed når der er villig økonomi og forretningspotentiale til stede. Hvornår vil det ske ? Bliver det førerløse skibe eller robotskibe? Hvilken rolle kommer den nye ”kaptajn” (skibsfører) til at have i eller for sådanne skibe og hvem bliver egentlig ”kaptajn”?  Hvilke krav og interesser vil samfundet have i forhold til førerløse skibe?  

– det kunne være i forhold til så vidt forskellige områder som havmiljøet og flere former for kriminalitet."

 

Prof. Henning Boje Andersen, DTU Management Engineering

"Hvornår begynder spøgelsesskibe at krydse Østersøen? Skibe uden besætning og dermed uden kaptajn og styrmand vil snart kunne fragte gods på det åbne hav. Vi kender til fjernstyrede og i nogen grad robotstyrede metroer og droner, og selvkørende biler er en realitet. På samme måde er der ingen tekniske hindringer for, at førerløse skibe vil kunne overtage en stor del af godstransport til havs. Hvad taler for de selv- og fjernstyrede fartøjer og hvilke nye ricisis åbner det for, når kaptajnen har forladt skibet?"
 

Samfunds-fokus/politikeren (hvordan afvejer vi forskellige interesser op imod hinanden?)

Politiker -  ikke bekræftet endnu

 

Debatten vil blive modereret af Direktør for Europas Maritime Udviklingscenter Mikkel Brønnum Hansen