Biller med bløde løg?

Nye ældre stiller nye krav til maden. Vi åbner debatten med Anne Hjernøe og ”biller med bløde løg”

Antallet af ældre stiger. Det samme gør de ældres forventninger til den mad, de selv køber i supermarkedet eller som bliver leveret til f.eks. plejeboliger og hospitaler. Bøf med bløde løg er ikke nødvendigvis en eviggyldig klassiker på menukortet til seniorer, der er vant til et aktivt liv med ironmans eller blot er gourmet-vante foodies. Samtidig giver nye proteinkilder som f.eks. biller og andre insekter helt nye muligheder for at sammensætte knasende vel-smagende menuer fyldt med god energi.

Food Network sætter på Folkemødet fokus på fremtidens ældremad. Vi har sammensat er panel af ”de nye ældre” og andre med holdninger til mad. Blandt andre kokken Anne Hjernøe, der ud over at give sit besyv med i debatten også arbejder i køkkenet undervejs og serverer nye smagsoplevelser. Debatten forholder sig også til, i hvilket omfang det offentlige har ansvar for ældremad overfor økonomisk velfunderede ældre.

Tidspunkt og sted
Lørdag den 17. juni kl. 12:00 – 13:00 i ”Grib mulighederne” plads A35 på Danchells Anlæg.

Paneldeltagere

  • Anne Hjernøe, KOK Foredragsholder, Anne Hjernøe.
  • Bent Egbjerg Mikkelsen, Professor, Aalborg Universitet.
  • Bent Graakjær, Kok og hotelejer, Westergaards Hotel.
  • Bent Claudi Lassen, Agronom tidl Formand Danske Slagterier.

Koordinator – på tværs af de danske Innovationsnetværk
Anni Simonsen, Sekretariatsleder, FoodNetwork