Kom og se hvordan data og god service skaber liv i bymidten

Fra simpel dataindsamling fra en bymidte til værdifuldt indblik i kundernes adfærd

Vi live tracker fra Folkemødet for at vise, hvor enkelt man kan indsamle data om menneskers færden rundt i området, og viser konkrete eksempler på, hvordan en lignende dataindsamling kan bruges til at styrke det lokale butiksliv i danske købstæder igennem god service. Big data er tidens udbredte buzzword, men mindre datasæt fra lokale områder kan også være af stor værdi. Hvor går kunderne hen? På hvilke tidspunkter? Og hvor lang tid bliver de? Det har GTS’er og innovationsnetværk i samarbejde vist i byer som Ringe og Ry, hvor enkle tekniske løsninger har åbnet for interessante indsigter i byens liv og hvordan service påvirker vores adfærd. Kom og hør de gode eksempler fra innovationsekspert Anne Thomas og vicedirektør for Alexandra Instituttet, Anders Kofod-Petersen og diskuter mulighederne med afsæt i live data på Folkemødet og hvordan service ændrer adfærd.

Tidspunkt og sted
Lørdag den 17. juni kl. 10:30 – 11:30 i ”Grib mulighederne” plads A35 på Danchells Anlæg.

Paneldeltagere

  • Anne Thomas, Projektleder trendforsker og strategisk konsulent, Lifestyle & Design Cluster
  • Anders Kofod-Petersen, vicedirektør for Alexandra Instituttet, Alexandra Instituttet

Koordinatorer – på tværs af de danske Innovationsnetværk
Merethe Carlson, Sekretariatsleder, PH.D., INFINIT- Innovationsnetværk for IT
Tine Aage, Netværksleder, Innovationsnetværk Service Platform
Anne Thomas, Projektleder trendforsker og strategisk konsulent, Lifestyle & Design Cluster