InfinIT, UdviklingsRåd Sønderjylland og Transportens Innovationsnetværk inviterer til en co-creation workshop med fokus på data og digitalisering i transport- og logistikbranchen.
Fremtidens transport og logistik vil være datadrevet – mange virksomheder er allerede i dag godt på vej i deres digitaliseringsproces. På denne hands-on workshop vil vi stille skarpt på potentialer og nye forretningsmuligheder i digitalisering og anvendelsen af data.
Hvilke nye muligheder kan vi se i de kommende år?
Hvordan vil det påvirke transport og logistik?
Hvad kan den enkelte virksomhed gøre for at sikre sin konkurrenceevne?
Hvilke nye systemer og ydelser, vil der særligt være brug for i transport og logistik?
Dagen vil byde på oplæg med virkelighedsnære cases, og deltagerne vil arbejde med mulige løsninger på konkrete problemstillinger.
Formål og udbytte
Virksomheder og forskere vil dele ud af deres viden indenfor digitaliseringen og anvendelse af data i transport og logistik i dag og i de kommende år.
Gennem workshops vil deltagerne arbejde målrettet og systematisk med nye muligheder i deres virksomhed – og til at se, hvordan de nye datadrevne koncepter kan udvikles i samarbejde med andre virksomheder.
De ideer, som udvikles på dagen, vil blive konsolideret i et idékatalog og efterfølgende sendt til alle deltagere.
Du får
Et overblik over nye muligheder inden for transport og logistik gennem digitalisering og data
Inspiration til at arbejde med strategi for digitalisering og data i din virksomhed.
Nye ideer, koncepter og skitser til, hvordan data kan være med til at skabe løsninger og nye forretningsmodeller.
Information og sparring omkring videre projektudvikling
Hvem skal deltage
Virksomheder og organisationer inden for transport- og logistikbranchen
It-virksomheder der arbejder med big data, sporing, positionering, sikkerhed, platformarkitektur, mm.
Forskere og rådgivere, der arbejder i krydsfeltet mellem transport/logistik og digitalisering
