Back to All Events

Konference om Intelligent Byggelogistik

Erfaring viser, at det kæmpemæssige logistiske puslespil af leverancer, et byggeprojekt består af, ofte er dårligt koordineret. Det resulterer fx i tomkørsler, mange små delleverancer eller i, at håndværkeren står uden de materialer, han har brug for på et givent tidspunkt.

Der er dermed et indlysende potentiale i at effektivisere transporterne til, rundt på og fra byggepladserne. Det vil ikke alene spare bygherren penge. Det kan mindske den tunge trafik på vejene og reducere støjgener og CO2-udledning.

På denne konference får du metoder til og praktiske eksempler på, hvordan byggelogistikken kan effektiviseres ved at styrke den tværfaglige og digitale kommunikation i leverancekæden. Hør bl.a. om teknologiens muligheder for planlægning og styring af data om leverancer, transporter, lokationer, lagre, miljøpåvirkning mv.

Konferencen finder sted på SBi i København og alle interesserede er velkomne. Det er gratis at deltage.

Earlier Event: June 6
Den Ny Verdenshandel
Later Event: June 15
TINV på Folkemøde 2018