Collaborative Logistics

– hvordan reduceres omkostninger og CO2 i transport og logistik

På projektet ”Collaborative Logistics”, der er finansieret af Center for Grøn Transport (Trafik- og Byggestyrelsen), arbejder vi med at benytte idéer fra horisontalt samarbejde mellem forskellige virksomheders transport- og forsyningskæder. I projektet arbejdes med en række demonstrationsprojekter, hvor de deltagende parter afprøver forskellige nye metoder til samarbejde inden for f.eks. fremskudte lagre, samkørsel af gods samt nye værktøjer til transportoptimering. De medvirkende virksomheder har herigennem opnået ny viden og fået inspiration til innovation inden for transportlogistikken

 

Projektet vil udvikle og afprøve nye logistiske metoder samt transport og distributionsløsninger, der baserer sig på infrastruktur og systemer som samarbejdsparter har etableret i fællesskab. for herigennem at levere et konkret bidrag til at øge fyldningsgraden på biler, reducere tomkørsel og stimulere samordnede transportformer gennem et samarbejde mellem transportkøbere. Derved reduceres virksomhedernes transportomkostninger og eksterne forhold såsom overbelastning af vejnet og udledningen af drivhusgasser uden at gå på kompromis med serviceniveauet.
 

 Projektet indeholder tre elementer
- Samarbejdsmodeller til Collaborative Logistics
- Udvikling af værktøjskasse
- Gennemførelse af demonstrationsprojekter

 

I projektet undersøges og indhentes erfaringer med tillidsskabende samarbejdsmodeller samt profit- og omkostningsmodeller med det formål at identificere de modeller, der er mest brugbar til Collaborative Logistics. Samtidig sikres at modellerne er i overensstemmelse med EUlovgivningen på området. Der skal udvikles en værktøjskasse, der indeholder operationelle metoder med henblik på effektiviseringer og optimering af flow i handels- og værdikæder, der både giver en økonomisk gevinst og reducerer CO2 udledning. Et væsentligt element i projektet er gennemførelse af forskellige demonstrationsprojekter, der inddrager såvel store internationale selskaber som SMV’er. Projekternes succeskriterier er knyttet til demonstrationer af at vise de samfundsmæssige økonomiske og miljømæssige gevinster, samt hvilke fordele virksomheder kan opnå økonomisk og leverancemæssigt.

 

Projektpartnere:

Jyden Workwear A/S, App2trade, BoConcept, Carlsberg Breweries A/S, H. P. Therkelsen, Hempel A/S, MAN Diesel & Turbo, Transportens Innovationsnetværk (EMUC/TØF), DTU Transport, Teknologisk Institut

 

Projektet løber til 30/06/2016