Horizon 2020

Horizon 2020 er EUs støtteprogram for forskning og innovation. Programmet gælder for årene 2014 - 2020 med et budget på 592 millarder kroner og yder økonomisk støtte til forskere, virksomheder, iværksættere, organisationer, region m.fl.
 

Visionen bag Horizon 2020

Horizon 2020, som også blot kaldes H2020, er det største forsknings- og innovationsprogram i EUs historie.

Visionen bag Horizon 2020 er, at excellent forskning, banebrydende innovationsprojekter og udvikling af nye teknologier skal bidrage til blandt andet at skabe vækst og job i fremtidens Europa og medvirke til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, som Europa står overfor.
 

Delprogrammet Intelligent, grøn og integreret transport

Horizon 2020 indebærer delprogrammet om Intelligent, grøn og integreret transport - Forsknings- og innovationsprojekter der kan bidrage til udviklingen af et ressourceeffektivt, klima- og miljøvenligt, sikkert, ukompliceret og integreret europæisk transportsystem.
 

Programmets fire hovedområder er:
 

Ressourceeffektiv transport der respekterer miljøet

Renere og mindre støjende fly, biler og skibe for at øge miljøydelsen og for at reducere støj og vibrationer

Udvikling af smart udstyr, infrastrukturer og service

Forbedring af transport og mobilitet i urbane områder
 

Bedre mobilitet, mindre trafikophobning, mere sikkerhed og tryghed

En signifikant reduktion af trafikophobning

Signifikante forbedringer af mobiliteten af mennesker
og fragt

Udvikling og anvendelse af nye koncepter for fragttransport og logistik

Nedbringelse af ulykker og dødsfald og forbedring af sikkerhed
 

Global ledelse af europæisk transport

Udvikling af næste generations transportmidler som vej til at sikre markedsdele i fremtiden

Smarte kontrolsystemer om bord

Avancerede produktionsprocesser

Udforskning af helt nye koncepter for transport
 

Hvem kan søge?

Alle virksomheder, institutioner, organisationer, universiteter, forskningsinstitutioner, mv., som er etableret i et EU medlemsland eller et land, der er associeret med Horizon 2020, kan søge støtte.

Programmet kan også være relevant for statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorganisationer, brancheorganisationer og professionshøjskoler.

Læs mere om Horizon 2020 her