Eksportrådet
Eksportrådet er den del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, internationalisering og investeringsfremme.
Globaliseringen er en af de væsentligste udfordringer for Danmark i disse år. Dansk erhvervsliv har gode forsætninger for at placere sig stærkt, men det kræver en målrettet indsats fra både virksomheder og den offentlige sektor. Eksportrådets arbejde bidrager til, at danske eksportører får de bedst mulige betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence og til, at udenlandske virksomheder vælger at etablere sig i Danmark. Eksportrådets arbejde handler derfor om værdiskabelse på to niveauer: For den enkelte virksomhed og for det danske samfund som helhed.
TILBUD
Eksportrådet tilbyder rådgivning inden for en lang række områder, her er blot fremhævet nogle enkelte. Alle områder kan ses her.
Hjælp til innovation
Er du klar til de internationale markeder, men har brug for hjælp til at finde innovative samarbejdspartnere, få adgang til risikovillig kapital eller få vurderet din forretningsplan? Så kan Innovation Center Denmark hjælpe dig på vej!
Læs mere her
International finansiering & projekter
Markedspotentialet for internationale projekter er stort. Der er tale om 100 % internationalt finansierede projekter til en samlet værdi af over DKK 200 mia. om året. Danske virksomheders kompetencer og produkter matcher i høj grad prioriteterne inden for energi, miljø og klima hos de internationale finansieringsorganisationer.
Læs mere her
Partnersøgning
Gode lokale samarbejdspartnere er alfa og omega for virksomheder, som bevæger sig ud på nye markeder. Eksportrådet har rådgivere placeret over hele verden. De er klar til at hjælpe din virksomhed med at finde de bedste samarbejdspartnere på nye markeder.
Læs mere her



