EU's 7. rammeprogram for forskning
På denne side vil støttemulighederne indenfor EU's 7. rammeprogram, som er relevante i en transport sammenhæng kort blive beskrevet. Yderligere information kan findes på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside, hvor alle programmer som FP7 dækker er beskrevet.
EU's 7. rammeprogram for forskning
EU støtter forskning og udvikling af ny højteknologi via EU's 7. rammeprogram for forskning (FP7). Mulighederne i programmet er mangfoldige. Fra banebrydende sundhedsprojekter over individuelle stipendier til særlige puljer rettet mod virksomheder.
Fem særprogrammer
Det varierer fra særprogram til særprogram, hvilke forskningsemner og aktiviteter EU støtter. En stor del af de 380 milliarder kroner er afsat til følgende fire særprogrammer:
- COOPERATION - støtter strategisk forskning via ti temaer
- IDEAS - støtter fri forskning
- PEOPLE - støtter forskeruddannelse, udveksling af forskere og offentligt privat samarbejde
- CAPACITIES - støtter opbygning af forskningskapacitet, herunder forskning til gavn for små og mellemstore virksomheder og samarbejde med lande uden for EU.



