Netværk for vognmandsvirksomeder
Teknologisk Institut, Tåstrup, har i samarbejde med TINV, Femern Belt Logistics Platform og
Innovationscenter for eBusiness – IBIZ-center opstartet prokeltet:
Udvikling af virksomheden gennem øget viden og kompetence.
Der afholdes løbende arrangementer i netværket. Kommende såvel som afholdte arrangementer kan findes i bjælken til højre.
I 2011 fortsætter netværket og tager hul på IT og Internettet for transportvirksomheder. Det første møde blev afholdt d. 2. maj. Hvor der var fokus opdatering af de nyeste trends og muligheder inden for forretningsudvikling med it og ny teknologi. Hvordan skaber du forretning af egen viden og via den viden, der findes på nettet. Hvordan anvender du it og teknologi på en ny værdiskabende måde. Få inspiration til egne indsatser og indsigt i de mange muligheder.Præsentationer fra mødet d. 2. maj kan downloades under arrangementet ude til højre.
Et delprojekt under Femern Belt Logistics Platform. Platformen har til hensigt at facilitere innovationen ved at øge samspillet mellem erhvervsliv og videninstitutioner, herunder skabe netværk internt i region Sjælland samt mellem regionen og aktører i andre regioner. Dette inkluderer at skabe et tæt samarbejde med eksisterende innovationsaktiviteter og innovationsmiljøer indenfor logistikområdet.
Innovationsaktiviteterne vil fokusere på spændingsfeltet mellem logistik og eksempelvis IKT samt nye ledelseskoncepter for øget sporbarhed, pålidelighed, sikkerhed og synlighed i forsyningskæden og vil ydermere ske i samarbejde med platformens øvrige tematiske områder. Fokusset vil i høj grad ligge på at skabe forbedringer for transportkøberne, da det ofte er dem, der har et potentiale for at opnå store gevinster ved innovative logistikløsninger.
Introduktion
Kompleksiteten i transport- og logistikkæderne er vokset i takt med væksten i godstransporten og krav til effektivisering og transportoptimering gennem hurtige og præcise leveringer over lange afstande. Med yderligere krav til miljørigtig og bæredygtig transport, tilgængelighed, mobilitet og myndighedskrav, er der et voksende behov for værktøjer, der kan understøtte og hjælpe beslutningstager og planlægger med at træffe den optimale beslutning under de givne forhold og krav.
Læs mere i invitationen, der kan downloades på linket ude til højre.
Viden- og netværksudvikling for vognmænd.
Formål:
Innovation og kompetenceløft i transporterhvervet med fokus på den landbaserede transport.
Baggrund:
Tidligere analyser peger på, at der gennemgående er et behov for at øge kompetenceniveauet gennem korte målrettede uddannelsestilbud for ejer/ledere og mellemledere i transporterhver-vet.
Metode:
Der opbygges et eller flere netværk (ideelt med deltagelse af 20 ejer/ledere pr. netværk), som gennemgår et forløb styret af egne ønsker og behov. Via et samarbejde med organisationerne tilbydes mindre vognmænds forretninger i Region Sjælland at deltage i et antal netværks-/innovationsforløb med det formål at,
- forbedre innovations- og indtjeningsevnen i den enkelte virksomhed.
- opbygge netværk for erfaringsudveksling, så man efterfølgende kan blive selvkørende
i net-værket
Forløbet opbygges op over en række moduler - hvor der afholdes 6 - 8 moduler a 4 timers varighed ad gangen i projektperioden.



